D. 16. februar, 2008
Kære venner og familie.
Vi sender jer varme hilsener fra den sandede, solrige Arizona-ørken! Dagene er ved at blive varmere, solen stråler fra solopgang til solnedgang (som den plejer) og vi nyder hver eneste dag vi får fra Gud.
Nederst kan du læse om personlige tanker og refleksioner fra mig og fra Shanie. Vi beder om at Gud vil tale gennem det, og at Han vil opmuntre og udfordre. Tak for al jeres interesse i vore liv og i vores situation.
- Behandlingen går godt. Mange af jer har skrevet tilbage og fortalt, at I blev udmattede bare af at læse behandlingsplanen. Lykkeligvis er den værste del overstået i næste uge, hvor det intense 30-dages udrensningsprogram afsluttes. Vi fortsætter godt nok med en stor del af behandlingen, med det bliver alligevel betydeligt nemmere når vi når frem til onsdag d. 20. februar.
- Flere at jer har modtaget en e-mail fra vores skotske ven Ian Campbell, som har taget initiativ til at forsøge at samle penge til en tur til Hawaii for hele vores familie. Jeg ved at mange af jer også rigtig gerne ville en tur til Hawaii, så derfor har det været svært overhovedet at tale om denne drøm. Shanie boede på Hawaii mens hun var teenager, så det var også der hun boede da vi mødte hinanden, og det var der vi blev gift (i år bliver det 20 år siden). Vi er af mange blevet opmuntret til at fokusere på vores drømme; at gøre dem til virkelighed i stedet for bare at tale om dem, og de har opmuntret os til at sætte kvalitetstid og sjov med familien i højsædet. Vi var sidst på Hawaii for 14 år siden, da Elizabeth & Amanda var henholdsvis 4 & 3 år gamle, og vi har i årevis drømt om en dag at komme tilbage for at vise alle tre piger det sted som har så stor plads i vores historie og vores minder.
- Fra d. 20. til d. 24. februar deltager hele vores familie i en konference i Phoenix med overskriften ”At oprejse de døde”. Jeg er ikke klar over præcist hvad der kommer til at ske på denne konference, men vi tror at Gud vil gribe ind med undere og tegn, og at vi vil både se og erfare Ham og Hans kraft. Flere af talerne har faktisk tidligere oprejst folk fra døden, så det føles let at have tro for at jeg bliver helbredt fra kræft!
- D. 25. februar skal jeg igen CT-scannes i Phoenix. Denne scanning vil vise hvordan vores behandlingsplan har virket (eller om jeg er blevet helbredt). Og det vil afgøre hvordan vi fortsætter min behandling.
- Hvis alt går godt, vil vi rejse til Hawaii d. 26. februar. Ville det ikke være vidunderligt hvis jeg blev helbredt på konferencen, fik det fastslået ved scanning dagen efter, og så tog til Hawaii dagen efter igen...? Sikke en fejring det ville blive; og hvor ville det være skønt at have ferie uden at behøve bekymre sig om sygdom og behandling.
Gud velsigne hver enkelt af jer. Tak til alle jer der beder regelmæssigt for os, og til de af jer der har hjulpet os økonomisk.
Rigtig mange tak fordi I bliver ved med at være der for os (på en så håndgribelig måde) gennem denne fase af vores liv.
Peter (og Shanie, Elizabeth, Amanda & CammiAnn)
Fra Peters dagbog
Yuma, Arizona, 16. februar 2008
Kære venner.
Det giver ingen mening. Onkologen har sagt at jeg formentlig er død før årets udgang, men jeg oplever så meget håb, fred og glæde. Han har sagt at mit immunforsvar er slået helt ned og ikke længere fungerer, men jeg har aldrig følt mig sundere eller bedre tilpas. Han har sagt at mit luftrør er bøjet så meget ud af form af presset fra tumorerne i min hals, at jeg ikke skulle kunne trække vejret normalt – men jeg har ingen problemer med at trække vejret. Han har sagt at blodforsyningen nær mit hjerte er belastet af tumorer, så det ville forstyrre blodforsyningen til mit hoved og mit hoved ville hæve, men mit hoved føles helt fint.
“Nogen” ønsker at lukke min strube; at holde mig fra at udtale Guds kærlighed og godhed. “Nogen” ønsker at klemme selve livet ud af mit hjerte, for at sætte en stopper for det Gud har udtænkt for mig. Men jeg vil fortsætte med at leve, jeg vil fortsætte med at forkynde Guds kærlighed og jeg vil leve til jeg har fuldført det Gud har planlagt for mig! Jeg føler mig lidt som Job (og kun lidt), som fjenden prøvede at knuse, i et forsøg på at få Job til at forbande Gud. Job holdt til at blive prøvet. Han mistede alt, og blev testet strengere end nogen anden jeg kender, men han forbandede aldrig Gud. Han blev end ikke vred på Gud. Til sidst velsignede Gud Job mere end man kan forestille sig, og fjenden var besejret i en grad så han ærgrede sig over nogensinde at have forsøgt at ramme Job.
At være kristne gør os ikke immune overfor smerte eller vanskeligheder, men vi kender en forunderlig Gud, som kan vende absolut alle ting til noget godt. I denne uge fik CammiAnn et bibelvers at lære udenad i sin bibelstudiegruppe. Gæt hvilket? Romerne 8:28! ”Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet”. Gud er så stor at Han vender det, som fjenden havde udtænkt for at dræbe, stjæle og ødelægge, til noget godt.
I Danmark har vi en vending: ”der er intet der er så galt, at det ikke er godt for noget. Hvis vi er åbne kan vi lære værdifulde lektier og vokse i modenhed selv gennem de vanskeligste tider.
I mit menneskelige sind giver det ingen mening, men jeg oplever den fred der overgår al forstand. Jeg erfarer dagligt sandheden og virkeligheden i Paulus’ ord til Filipperne, i Fil.4;7: ”Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus”. Jo, jeg går igennem øjeblikke med ængstelse og med bekymring for min situation og for min hustru og mine børn, men de varer ikke længe. Jeg finder hurtigt fred i tankerne, når jeg trænger ind i Guds nærhed og nåde.
Jeg kan ikke forestille mig at gå gennem det, som vi nu gør, uden Gud. Hvordan klarer folk det? Han er kilden til alt jeg har brug for. Han er min Herre og frelser, Han er min forsørger, Han er min helbreder, Han er min trøster og Han er min ven... hvad mere kan et menneske behøve? Alt det jeg har brug for er tilgængeligt for mig i Jesus. Det eneste jeg behøver at gøre er at søge Ham, fokusere på Ham og modtage fra Ham en dag ad gangen.
En af mine udfordringer (eller prøvelser) i denne tid, er de ekstreme ændringer vi har måttet lave i vores livsstil. Jeg har måttet give afkald på mange af de ting der var vigtige for mig... ting jeg troede jeg ikke kunne leve uden... som fx. kaffe, eller slik og chokolade, eller et glas vin ved særlige anledninger, en lille ”hyggesnack” af og til, en romantisk oksekøds-middag med min kone eller blot søvn (jeg sover stadig for lidt om nætterne pga. kløen), at bruge tid ved computeren eller at rode med min mobil/lomme pc (på grund af risikoen for skadelig stråling) og listen kunne fortsætte længe endnu. Det er hårdt, det vil jeg ikke nægte, og efter 27 dage uden mad er jeg virkelig sulten og savner noget at tygge på. Men Gud er langsomt ved at lære mig at forvente tilfredshed fra Ham, og ikke at regne med kunstige kilder til glæde, tilfredsstillelse og en ”hav-det-godt” fornemmelse.
Alt er i Hans hænder. Mine tider er i Hans hænder. Når min tid kommer (når jeg er gammel og grå) ønsker jeg at min familie skal kunne skrive ”Han var tilfreds under alle forhold” på min gravsten. Mere end noget andet ønsker jeg at lære dette; at være tilfreds... uafhængigt af omstændighederne. (Filipperne 4;12).
En af de vigtigste lektioner vi lærer som familie i denne tid er at omprioritere vore liv... At bringe vores liv på linie med Hans planer og standarder. Ting som bekymrede mig, og som fyldte mine tanker og min tid for bare kort tid siden, er mindre vigtige i dag. Vi er i færd med at lære at vores vigtigste formål i livet er at elske Gud og lade os elske af Ham, og dernæst at prioritere familien (foran arbejde og tjeneste).
Jeg kan ikke vente til om 11 måneder, når jeg kan sende onkologen et brev for at fortælle at jeg stadig lever... og ikke bare lever, men at kræften er væk og at jeg er sundere end nogensinde! Læger er fantastiske, og jeg har stor respekt for dem, men de er ikke ”Guds profeter”.
Mange tak for at I står sammen med os. Vi føler effekten af jeres forbøn og støtte i hvert af dagens timer.
Jeres ven,
Peter
Fra Shanies dagbog
Yuma, Arizona, 16. februar 2008
I den seneste tid har jeg tænkt meget over alle de ting Gud har lært mig gennem de sidste måneder, og over det Han har gjort i mit/vores liv. Jeg er så betaget af Guds godhed. Det er på alle måder mere end jeg kan fatte at tænke over alt det Han er, alt det Han gør og Hans utrolige engagement i MIG! Hvor er det dog en fantastisk Gud jeg tjener. Jeg vil gerne sætte ord på noget af det Gud har gjort i mit liv, og dele det med jer så det måske kan blive en kilde til opmuntring også for jer. Midt mens jeg sidder og skriver dette, kommer jeg i tanke om ting Gud har gjort, og tårer af taknemmelighed og ærefrygt presser sig på, over det som disse minder vækker i mig! Jeg tvivler på at ord kan udtrykke det jeg har inderst i hjertet, men ved Guds nåde vil jeg gøre forsøget!
Omskærelse
Sidste sommer modtog hele UMO et profetisk ord, om at indtage det lovede land. Hvis I læser Josva kapitel 5, finder I det sted hvor Israelitterne havde krydset Jordan floden og stod på grænsen til deres lovede land. Herren fortalte dem at de snart skulle indtage landet, men at de måtte omskæres først, eftersom ingen af dem der var født i ørkenen var blevet omskåret. Så de omskar sig selv, og ventede til de var helede før de indtog det lovede land. Det ord vi fik i UMO var, at vi havde krydset Jordan, og var på grænsen til vores lovede land, men at vi først måtte omskære vores hjerter og vores sind fra forkerte holdninger og overbevisninger før vi ville blive i stand til at indtage landet.
Lige siden da har Peter og jeg og vores børn grundet over det ord, og har bedt Herren vise os de ting i vore liv som ikke var i overensstemmelse med Hans riges sandheder. Det har været en fascinerende tid med eftertanke, åbenbaring og med at få os selv justeret ind efter himmelske standarder.
Højere sandheder
Jeg er begyndt at forstå noget for nylig på en dybere måde end før; at der er flere niveauer af sandhed i Bibelen, og at jeg må fortsætte med at vokse i min forståelse af hvilke sandheder der er de højeste.
Jeg vil gerne prøve at forklare det gennem noget som skete for nylig: I går snakkede jeg med Amanda, og hun delte en historie med mig om noget hun var ved at begynde at forstå. Hun fortalte at hendes navn, Amanda Cheri, altid havde betydet meget for hende, fordi det oversat betyder ”fortjener at blive elsket". En dag fik hun en åbenbaring af den kærlighed Gud har til hende, og af at hun fortjente at blive elsket. Hun delte denne åbenbaring med en ven, som skrev tilbage til hende at ”ingen af os fortjener at blive elsket”. Amanda fortalte, at fra da af begyndte hun at vakle i troen på det hun havde fået vist af Gud, og kom endda til et punkt hvor hun slet ikke kunne lide sit navn, fordi sandheden jo var at hun egentlig ikke fortjente kærlighed alligevel. Hun fortalte videre, at aftenen før denne havde jeg bedt for nogen, og jeg havde delt et ord med dem om at de ikke var forkastede, men at de fortjente at blive elsket og at de kunne modtage den kærlighed. Hun sagde, at da jeg talte de ord, var der noget som rørte sig i hende, og hun begyndte at indse at hvis det var sandt om ham måtte det også være sandt om hende selv. Mens vi snakkede, diskuterede vi de bibelske sandheder vedrørende hvad vi fortjener og kom til denne konklusion: Gud skabte os fordi HAN ER KÆRLIGHED og ønskede at have fællesskab med os og at elske os. Dette er sandt. Synden kom ind i verden og adskilte os fra Guds kærlighed, og vi blev uværdige til hans kærlighed. Dette er også sandt. Jesus kom og døde for os, så vi kunne blive forsonede med Gud og med hans kærlighed, og vi blev sat fri til igen at fortjene Guds kærlighed. Dette er også sandt. Alle disse ting er sande, men den højeste sandhed er at vi har fortjent Guds kærlighed, fordi Jesus overtrumfede vores uværdighed da han døde og gav os muligheden for at vælge Gud, for at blive tilgivet og for at vende tilbage til fællesskabet med den Gud som ER kærlighed og som længes efter at udøse sin kærlighed over os. Ikke bare det, men Han gør os til sine børn, og gør os dermed automatisk kongelige, som sønner og døtre af Kongernes Konge, og giver os myndighed SOM sine sønner og døtre! Er det ikke en fantastisk sandhed? Det er så trist, at vi i Kristi legeme så tit hænger mere fast ved de lavere sandheder end ved de højere. Hvis vi virkelig forstod denne sandhed ville vi leve så meget anderledes, med så meget større tillid til hvem vi er i HAM! Der er så meget af vores undervisning og vores tankegang i kirken der bygger på lavere sandheder ELLER endda i verdslige sandheder som overhovedet ikke er fra Gud. Undervejs på vores søgen efter et fornyet sind og hjerte, har Gud givet os større åbenbaring at Hans sandheder, og det har været helt overvældende!
Romerne 12:2 Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne.
Johannes 8:32 I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie.
Guds væsen og karakter
For bare et par dage siden fik vi en e-mail fra en dame vi ikke selv kender, som får vores nyhedsmails gennem en anden. Der er en ting vi ofte siger, som længe har generet mig, men som jeg aldrig rigtig har gjort noget ved. Men denne kvinde havde et ord fra Herren som ramte plet i denne sag på en måde så jeg bare måtte sætte mig ned og tage et virkeligt opgør med min egen overbevisning og simpelthen jævne den med jorden; omskære den del, væk fra mit hjerte.
Det hun skrev var: Hvorfor siger I ”Gud KAN helbrede mig?” Hvor i mit ord står der at jeg KAN helbrede jer? Ingen steder i mit ord siger jeg KAN helbrede jer. Mit ord siger at jeg HELBREDER. Mit ord siger at Jesus helbredte ALLE de syge. ALLE. Hvor kommer dette KAN fra? Det underforstår at jeg måske ikke vil! Jeg HELBREDER!
Jeg har altid følt mig utilpas ved at sige at Gud kan helbrede, men nu vidste jeg at jeg måtte få det ord væk. Når et af Guds navne er ”den Gud som helbreder”, så må den højeste sandhed være at Han HELBREDER. Punktum. Ikke noget hvis, og, eller men ved det. Det er DEN sandhed jeg skal stå på! Jeg har givet verdens tankegang lov til at reducere min tankegang til hvad Gud ”kan gøre” og ”måske vil gøre” eller ”sommetider gør”. Jeg har begrænset Gud til et pjokket væsen som handler efter forgodtbefindende og ikke ud fra HVEM HAN ER! Jeg er ved at lære, at hvis jeg lever ud fra ”Gud kan helbrede” eller ”han helbreder nogen, men...” eller ”jeg kan jo ikke vide om det er hans vilje at helbrede” så indgår jeg egentlig partnerskab med fjenden. Det er faktisk rigtigt! At tvivle på hvem Gud er, eller på hvad Han er i stand til, er at slå sig sammen med fjenden! Hvorfor? Fordi alt der er i modsætning til Guds væsen og karakter er imod Gud. Hvem er imod Gud? Satan! Hvis jeg betvivler Gud, hvem anerkender jeg så? Satan. Jeg er klar over at dette måske ryster nogen, men jeg er begyndt at se virkeligheden af denne sandhed. Hvem er vi, at betvivle den almægtige Gud som skabte universet og udstrakte stjernehimmelen og som holder jorden i sine hænder? Hvem tror jeg JEG er! Mener jeg at vi skal ignorere vores følelser? NEJ! Vi skal tro PÅ TRODS AF vores følelser! Og stå på sandheden ligegyldigt hvad der sker! Det er som med den mand, som Jesus fortalte at alt er muligt for den som tror, og han svarede ”jeg tror, hjælp min vantro”. Dette har været min bøn ved mange anledninger! ”JEG TROR! Hjælp min vantro!” Jeg nægter at lade mine følelser kaste rundt med mig! Jeg vil stå på sandheden i Guds ord. Sandheden er at Jesus helbredte ALLE dem der kom til Ham! Det er sandheden! Jesus sagde ” Den, der tror på mig, han skal også gøre de gerninger, jeg gør, ja, gøre større gerninger end dem”. Jeg KOMMER TIL at gøre større ting, fordi Han har sagt det! FØLER jeg mig stor og fuld af kraft og kompetence? NEJ! Og hvad så! Hans ord er sandt! HVIS Jesus har sagt det, er det enten sandt eller også er Han en løgner! Og hvis der er en ting jeg VED, så er det at Han ikke lyver!, Når jeg står fast i HANS sandhed, så bliver den sandhed virkelig i mit liv, og åbenbaringer begynder at fylde mere end følelser og jeg kommer frem til at VIDE inderst inde at dette er sandt og virkeligt.
Mattæus 4:24, 8:16, 12:15, 14:36, Markus 6:56, Lukas 4:40, Apostlenes G. 5:16 (Alle disse skriftsteder er hvor ALLE de syge blev helbredt).
Mange af os går med spørgsmålet ”hvorfor helbredte Gud ikke min mor, min far, søster, ven?” Jeg forstår udmærket det spørgsmål, for jeg har også selv bedt og troet på helbredelse, hvor det ikke skete. Virkeligheden er at jeg forstår ikke hvorfor. Jeg forstår nogle principper som hjælper mig til at takle disse situationer. Det første er princippet for såning. “Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold.” Jeg tror ikke at Gud tager et menneskes liv før tiden. Jeg tror at Han vender alle ting til gode, og at når vi fortsætter med at tro på helbredelse vil døden ikke have været forgæves, men det vil fæste rod og vokse op, og at når vi vælger fortsat at stole på Gud og bede for helbredelse, så vil vi se frugten af det liv når vi beder for andre. Jeg ved også at Jesus er løskøberen. Hvis Han er løskøberen, så kan han ikke andet end at sætte fri, fordi det er HVEM HAN ER. Jeg tror at Han vil løskøbe ENHVER situation som fjenden har beregnet til at skade og ødelægge i mit liv. Jeg ved også at Gud siger “Hævnen tilhører mig, jeg vil gengælde.” Og HAN vil gengælde enhver uretmæssig død. Jeg ved også at når jeg nægter at ”lægge sag an” mod Gud, og vælger at gå i tillid og stole på Ham og bede for de syge, så VIL Han handle og jeg VIL komme til at se helbredelser ske. Det er allerede begyndt, efterhånden som vi er begyndt på denne vandring. Ikke alle vi har bedt for er blevet helbredt, men mange er... inklusive et tilfælde af kræft! Det er lidt ligesom vægtløftning. I begyndelsen kan du ikke løfte så meget, men jo mere jeg løfter, jo stærkere bliver jeg, og mens jeg presser mod tilsyneladende urokkelige forhindringer, vil jeg snart blive i stand til at flytte mere og mere. Nøglen er at lade være med at blive skuffet over Gud for de ting der ikke flytter sig, men hellere takke Ham for det som begynder at flytte sig i mit liv, og blive ved med at presse på for at få gennembrud!
Jeg ved om en kvinde, som besluttede at hun ville stole på Guds ord, og som begyndte at bede for døve. Hun gik til alle de døve hun kunne finde. De første 20 blev ikke helbredt, men hun fortsatte med at tro, og nummer 21 blev helbredt. Hun fortsatte med at bede, uanset om folk blev helbredt eller ej, og i dag, få år senere, bliver HVER ENESTE døv hun beder for helbredt. Vi skal ikke bygge vores tale om Gud på hvad Han ikke gør, men på hvad HAN gør! Læg aldrig sag an mod Gud. Gør vi det, tager vi fjendens parti. Hvis vi taler mod Gud, taler vi ikke FOR Ham!
Gud er god!
En anden lektie vi har lært er at Gud ikke bringer dårlige ting ind i vores liv. Han er ikke i stand til det, fordi HAN ER GOD. Godhed kan ikke frembringe noget dårligt. Det er ikke muligt. Hvis det var, ville Han ikke være god. I dagens kristendom siger vi ofte at Guds veje er højere end vores, med henvisning til at HAN sender dårlige ting over vores hoveder på grund af HANS højere veje! Gud bringer ikke katastrofer over os. Fjenden bringer katastrofer (eller vi skaber dem selv ved vores dårlige valg), og dog giver vi så ofte GUD skylden for det fjenden gør. Er Guds veje højere end vores? Ja, ubetinget! Men hvad har Gud sagt om dårlige ting i vore liv? Han siger at Han vil tage det som FJENDEN havde planlagt af dårligt, og vende det til godt. Han siger at Han vil gå gennem dødsskyggens dal SAMMEN MED os. Han siger at han altid er at finde som hjælp i trængsler. Vi råber tit til Gud om at gøre noget på en bestemt måde, men Han vælger at svare os på en anden måde. Hans veje er højere end vores veje. Vi lever i en falden verden. Vi er midt i et slag, selvom krigen allerede er vundet, men Jesus lærte os at bede om at HANS rige måtte komme og at HANS vilje måtte ske, på jorden SOM DEN SKER i himlen. Så selv om dårlige ting sker, så kan vi bede himlen ind i de situationer og underkende dem! Det er den højere sandhed!
Esajas 55:8-10 " For jeres planer er ikke mine planer, og jeres veje er ikke mine veje, siger Herren; for så højt som himlen er over jorden, er mine veje højt over jeres veje og mine planer over jeres planer.”
Jobs liv og andre lektioner
Så sent som i går aftes talte Peter og jeg med vores døtre om Jobs liv, og om hvordan det ikke var Gud som bragte al elendigheden over Job. Fjenden ønskede at vise at Gud tog fejl med hensyn til Job. Men Job nægtede at forbande Gud. Job KENDTE den Gud han tjente, og han nægtede at vende sig imod den ENESTE SANDE, GODE og TROFASTE Gud. Job forstod IKKE hvorfor han gennemgik alt det han gjorde. Har du læst Guds svar til Job for nylig? Hvis ikke, vil jeg opmuntre dig til at gøre det! Det er fantastisk! Hvem tror vi, vi er?! Det sætter alt i perspektiv. Gud er for underfuld. Hvem kan vide besked?!
Sidste efterår, mens vi var i Europa, brugte vi en stor del af vores tid på at tale om Guds godhed, og om hvad det betyder at regne alt for glæde når vi går gennem prøvelser. Vi er ikke overraskede over at fjenden kunne tænke sig at teste os på det område! Men vi lader os ikke trykke ned, for i det og gennem det hele oplever vi at GUDS ord virkelig er den HØJERE sandhed! Lider vi? JA! Det er sandt. Men præcis som Gud har sagt at han altid vil være at finde som hjælp i trængsler, så viser Han sig trofast! Den HØJERE sandhed! Er vi bevidste om at lægen har givet Peter et år eller mindre at leve i, og at vi står ansigt til ansigt med en dødsdom? Så absolut! Og vi takker Gud for at lægen IKKE er Gud! Og som Salme 23 siger, så går Han MED os gennem dødsskyggens dal! Forunderligt, for præcis som salmen siger, frygter vi heller ikke ondskaben på det sted! Møder vi trængsler af mange slags? Hævet over enhver tvivl! Men hvilken glæde der også er, når vi møder dem alle vel vidende at vores tro er ved at blive prøvet og vokser, og at de fører til udholdenhed! Ved du at GLÆDEN i Herren ER vores styrke?! Det er VIRKELIG sandt! Hans glæde er så håndgribeligt over os, at det fylder os med glæde når vi får åbenbaring om at HAN fryder sig over OS med sang og DEN glæde er smitsom! Det styrker os dag for dag!
Jakob 1:2-3 Mine brødre, I skal kun regne det for glæde, når I kommer ud for prøvelser af forskellige slags; I ved jo, at når jeres tro prøves, skaber det udholdenhed.
I disse prøvelser er der SÅ meget i vores liv der bliver afdækket, og vi benytter muligheden for at ”gøre hovedrent”! Vi arbejder med vores holdninger overfor hinanden og overfor Gud, vores overbevisninger om hvem vi er og hvem Gud er, vores reaktioner overfor hinanden når vi har en dårlig dag! Det er utroligt hvad der kommer til overfladen når der bliver skruet op for varmen! Tak Gud! Jeg vil da ikke have det skidt derinde! Det er en rensende ild, der fremkalder renhed! Bare lad det komme! Så længe Gud er med os kan vi klare alt! For bare to nætter siden havde Peter det aldeles elendigt. Det var rædsomt. Han kunne ikke sove, kløen var forfærdelig endnu en gang. Så vi satte os op, tændte lyset og jeg tog min danske bibel og begyndte at læse og udtale Guds løfter over ham. Jeg læste salme 91, derefter salme 119, og jeg bare fortsatte med at læse i omkring en time. Vi sad der og modtog de løfterige ord, og håb og åbenbaring begyndte at fylde vores hjerter og sind, og pludselig følte vi os så opbyggede og opmuntrede og styrkede, og glæden fik overtaget! Kl.3 om morgenen! Peter kløede stadig. Det var ikke holdt op. Men det var pludselig bare ikke så vigtigt mere. Det var ikke det som betød noget. Forstår jeg alt det der sker, eller hvad Gud gør eller tænker eller planlægger? NEJ. Stoler jeg på Ham? Jeg har ikke råd til at lade være! Han er TROFAST! Han er PÅLIDELIG! Han er GOD! Han er KÆRLIGHED! Hvordan skulle jeg kunne lade være at stole på Ham? At UNDLADE at stole på den der skabte mig, som elsker mig, som valgte mig, som har en plan som kun jeg kan fylde... det ville være galskab!
ÅH! Der er SÅ meget mere, men jeg vil holde her. Jeg håber det giver mening for jer. Jeg føler mig så fuld af åbenbaring og glæde at jeg knapt nok kan formulere mine tanker! Jeg ønsker bare at dele det som Gud gør med jer, fordi jeg er så overvældet af Ham og hans ufattelige kærlighed og Hans løfter til os, og jeg vil gerne dele det med jer. Jeg føler at jeg kunne skrive en hel bogserie ud fra det jeg har lært af Gud, bare i det sidste få måneder! Jeg er fuld af ærefrygt for HAM!
Gud velsigne jer,
Shanie