Start
ForsideIntroduktionStøtteKontakt
Nyhedsbrev nr. 9

   

   

Den. 2. april, 2008   

   

Bjergtoppe er til for udsigtens og inspirationens skyld, men frugt dyrker man i dalene.
Billy Graham      
  
Kære venner,   
  
Folk begynder at skrive og spørge os om vi stadig lever. Det er nok et temmelig godt hint om, at det er på tide at udsende nyhedsbrev. Og ja, vi lever stadig, og ikke kun lever vi, men oplever samtidig, midt i prøvelserne, en dyb glæde som vi er Gud så taknemmelige for! Der er sket så meget i de fem uger siden sidst vi skrev, at jeg næsten ikke ved hvor jeg skal begynde. Sidste gang vi skrev var d. 28. februar, og vi havde netop modtaget resultaterne fra min CT-scanning, og havde begyndt vores ferie på Hawaii. Her er en opsamling på det der er sket siden:   
  
Drømmeferie i paradis   
  
Det var to fantastiske uger. Den bedste ferie vi nogensinde har haft som familie! Vi tog til stranden (næsten hver dag) og svømmede mellem tropiske fisk og enorme skildpadder. (Jeg har undervandsvideo-klip der beviser det). Vi vandrede til et skjult vandfald dybt i junglen, kun kendt af få lokale. Vi var til en betagende Hawaiiansk Luau, Hvor gruppen “Island Breeze” opførte traditionelle danse fra Stillehavsøerne. Vi viste også pigerne hvor vi blev gift for 20 år siden, og hvor Shanie plejede at arbejde, bo og gå i skole. Det er umuligt at beskrive hvad denne ferie betød for os som familie, og vi er dybt taknemmelige til alle der var med til at virkeliggøre denne drøm (Gud velsigne dig, Ian Campbell for dette initiativ, familien Nicholsons for at huse os i Kona, familien Tolmans for at låne os bil og Erika Kauffman for at arrangere for os i Honolulu).   
   
Hvordan har vi det?   
   
Helt ærligt, så var jeg en smule skuffet da jeg fik resultatet af scanningen d. 28. februar, for vi havde håbet på større fremskridt i behandlingen. Det tog dog ikke særlig lang tid før vi takkede Gud for det fantastiske faktum, at kræften var holdt op med at vokse (normalt vokser de hastigt i stadie 4) og faktisk endda var skrumpet lidt. Vi tvivler ikke på at vi kommer til at slå denne cancer, men vi indser at det måske bliver en længere kamp end vi forventede fra begyndelsen. Med mindre Gud griber overnaturligt ind kan det godt tage et par år at kurere canceren med naturmetoden. Vores bøn er ”Guds vilje ske”, at jeg må blive helbredt på Hans måde i Hans tid! Jeg har gode dage og dårlige dage. Fysisk har jeg det faktisk godt, bortset fra den konstante kløe over hele min krop, som stadig holder mig vågen de fleste nætter. Den største kamp, i hvert fald i de seneste uger, har været den følelsesmæssige. Jeg har øjeblikke hvor jeg virkelig hader det at jeg har kræft, og hvor jeg føler at jeg har så mange spørgsmål og for få svar; men andre gange (heldigvis for det meste) er jeg fuld af tro og tillid til Gud. Jeg takker Ham for alt Han gør i og gennem denne situation, så det faktisk lykkes at regne de prøvelser vi går igennem nu ”for lutter glæde”. Han har allerede lært os så meget, som vi sikkert ikke ville have lært på nogen anden måde, og jeg ved at Han vil lære os så meget mere før dette er overstået. Jeg tror det hele ligger i vores reaktion på det der sker med os. Gennem vores holdning og vores tro kan vi ofte vælge om noget (selv dårlige ting) vil få en positiv eller negativ effekt på vores liv og på dem omkring os. Tænk lidt over dette udsagn fra en bog jeg læste for nylig: ”Livet er 10 % hvad der sker med os og 90% vores reaktion på det der sker med os”.   
  
Behandlingen   
   
Efter en pause med de intravenøse behandlinger mens vi var på Hawaii er jeg begyndt igen i sidste uge, og skal til Phoenix onsdag og torsdag i denne uge til endnu en behandling. Vi fordobler nu C-vitamin niveauet fra 5 gram til 10 gram (2-3 gange om ugen). Det intense afgiftningsprogram blev afsluttet umiddelbart før vi tog til Hawaii, men en stor del af kuren fortsætter og jeg er på en meget stram diæt (intet kød [heller ikke fisk og fjerkræ], æg, mælkeprodukter, koffein, mel, osv.) Det er tæt på hvad veganere spiser. Jeg vil skulle fortsætte sådan til tolv måneder efter at canceren er væk. Vi tilføjer stadig nye elementer til min behandling, såvel som ændrer og øger min nuværende behandlingsprocedure, efterhånden som vi opdager mere om hvad der virker. Min læge søger konstant Guds vejledning og hører ofte fra Gud med hensyn til hvad hun skal gøre og hvilken retning vi skal gå.
       
Familien Hinges gøren og laden   
   
Shanie er i skrivende stund i Washington, da hendes far (vice-guvernør i Washington) bliver slået til ridder af den spanske ambassadør (på vegne af den spanske konge). Det er en helt særlig anledning, og vi tænkte at det ville være dejligt for Shanie at være med til ceremonien. Hun trængte også virkelig til en pause (at pleje mig har været temmelig intenst), så jeg insisterede på at hun skulle tage turen.   
   
Elizabeth rejste til England i fredags, og forventer ikke at komme hjem igen foreløbig (hvis nogensinde). Hun og hendes kæreste Matt vil bruge foråret på foreskellige UMO-projekter, og de har mange forskellige planer, inkl. at hjælpe med børneprogrammet på den store britiske festival ”Spring Harvest”, som bliver besøgt af mere end 55.000 kristne. Elizabeth vil også støde til os i Rumænien, Polen og Slovakiet i maj måned.    
   
Amanda, CammiAnn og jeg holder hjemmet gående. Lige nu er de ved poolen med deres fætre og kusiner. Ja, det er allerede varmt her. Det er flere uger siden vi måtte tænde for aircondition i huset. Vi kommer virkelig til at savne det varme tørre klima og den altid blå himmel, den dag vi flytter tilbage til Europa (som for øvrigt godt kan blive allerede senere i år... men mere om det i et kommende nyhedsbrev).   
   
Europa, here we come!   
   
Vi har planlagt at være i Europa i 7 uger dette forår. Vi glæder os rigtig meget til turen, til at se min familie og til igen at være i direkte, personlig tjeneste. Ja, vi tager forholdsregler og sørger for at programmet ikke bliver for tæt. Og skulle det blive for meget for mig (med hensyn til mit helbred og min behandling) er der mulighed for at jeg tager det med ro og trækker mig lidt ud og hviler mens Shanie fortsætter med vores program. Denne gang vil vi også flyve på de fleste stækninger, i modsætning til de fleste af vores rejser hvor vi har kørt med tog eller bil. Jeg kommer til at modtage behandling i Danmark, og som vi nævnte i forrige nyhedsbrev vil min læge fra Phoenix slutte sig til os 11 dage i Rumænien... for at give mig behandlinger i pauserne i undervisningen J   
     
  • Harpenden, England, KKI ILT møder, 16. – 25. april
  • Danmark, besøge familie, 26. april  – 7. maj
  • Budapest, Ungarn, besøge venner, 7. – 9. maj
  • Targu Mures, Rumænien, Menneskets udvikling, undervisning bestilt af kommunen (for pleje forældre, m.m.), 9. – 20. maj
  • Katowice, Polen, KKI seminar for børne- og ungdomsmedarbejdere, 20.– 25. maj
  • Bratislava, Slovakiet, YWAM Central Europæisk stabskonference, 26. maj – 2. juni
   
Den sorte enke    
     
Den længe frygtede indtrængen skete til sidst, i dag. I vores dagligstue, fredeligt siddende på en billedramme,  var en ”sød” lille sort enke. Vi har set dem udenfor, men aldrig inde i huset... før nu. Eftersom denne edderkop er den giftigste i Nordamerika (med gift 15 gange stærkere end klapperslanger) var jeg lykkelig over at have min ”sorte enke spray” lige ved hånden.
     
 Tak! 
       
  • Tak for al jeres bøn for os. Det bliver højt værdsat og er virkelig tiltrængt. Vær sød at fortsætte!
  • Tak for jeres opmuntrende ord. De har styrket os i dybet.
  • Tak til alle jer der har hjulpet os med udgifter til medicin og behandling. Vi kunne ikke have klaret det uden jeres gavmildhed!
   
Vi håber du vil fortsætte med at lade os være i dine tanker og bønner. Det betyder så meget for os, at vide at du står med os, og vi bliver styrket af din bøn! Denne sidste måned, marts, har været nok så hård, med hjemkomsten fra en skøn ferie til vores virkelighed med sygdom og alt hvad det indebærer. At sende Elizabeth af sted for at starte sit liv på egen hånd har også givet en hel del følelsesmæssige rutscheture. Men vi er alligevel så bevidste om Guds nærhed midt mellem os, og vi er utrolig taknemmelige for den kærlighed, opmuntring og forbøn I giver os. Vi er i sandhed velsignet med at have så vidunderlige venner og familie til at støtte os i denne tid.    
   
Bed for: 
        
  • Elizabeth og Matt i England. For visdom i deres forhold og for ledelse angående fremtiden.
  • Sikkerhed, styrke og velsignelse under vores 7 uger i Europa dette forår (se rejseplanen overfor)
  • At vi må være lærevillige som vi går gennem denne prøvelse og ikke gå glip af hvad Gud ønsker at gøre i (og gennem) vores liv.
  • Min (Peters) helbredelse, og for at jeg må erfare Gud nåde og barmhjertighed hver dag.
  • Shanie; at hun må få styrke til at fortsætte med alt det ansvar hun tager, og at hun altid må finde nye kræfter hos Gud.
       
Vi beder for dig, at Gud vil velsigne dig og din familie, din nutid og din fremtid; og at du må bringe ham stor glæde i alt hvad du gør. Vi beder også om, at du må opleve Hans kærlighed og godhed på en ny og virkelig måde. Han er sådan en god Far, og Han er den der giver sine børn gode gaver. Intet dårligt kommer fra Ham. Canceren (eller hvilke vanskeligheder du står overfor) kommer ikke fra Gud, for Han har ikke den slags at give! Bibelen siger “sig tak under alle forhold”, der står ikke “sig tak for alle forhold”.    
   
Gud velsigne dig,  
      
Peter, Shanie, Elizabeth, Amanda and CammiAnn             
   
   
   
Facebook:
Check Peters profil på Facebook, med billeder, videoer og meget mere:
Det er nødvendigt at du logger dig ind eller opretter en profil.   
   
   
   
   
   
© N/O - Data 2001-2008. Alle rettigheder forbeholdes. Der tages forbehold for taste- og trykfejl. Alle priser er uden moms såfremt andet ikke er angivet. Antal visninger: 719. Sidst opdateret: 2008-04-10 00:30:36.
. Mission børn østeuropa unge Mission børn østeuropa unge. Ministry children youth Easter europe Ministry children youth Easter europe. Nyhedsbrev nr. 17 Nyhedsbrev nr. 17. Nyhedsbrev nr. 19 Nyhedsbrev nr. 19. Nyhedsbrev nr. 16 Nyhedsbrev nr. 16. Nyhedsbrev nr. 15 Nyhedsbrev nr. 15. Nyhedsbrev nr. 14 Nyhedsbrev nr. 14. Nyhedsbrev nr. 13 Nyhedsbrev nr. 13. Nyhedsbrev nr. 17 Nyhedsbrev nr. 17. Nyhedsbrev nr. 20 Nyhedsbrev nr. 20. Nyhedsbrev nr. 21 Nyhedsbrev nr. 21. Nyhedsbrev nr. 28 Nyhedsbrev nr. 28. Nyhedsbrev nr. 22 Nyhedsbrev nr. 22. Nyhedsbrev nr. 23 Nyhedsbrev nr. 23. Nyhedsbrev nr. 24 Nyhedsbrev nr. 24. Nyhedsbrev nr. 25 Nyhedsbrev nr. 25. Nyhedsbrev nr. 26 Nyhedsbrev nr. 26. Nyhedsbrev nr. 27 Nyhedsbrev nr. 27. Nyhedsbrev nr. 12 Nyhedsbrev nr. 12. Nyhedsbrev nr. 11 Nyhedsbrev nr. 11. Nyhedsbrev nr. 5 Nyhedsbrev nr. 5. Nyhedsbrev nr. 6 Nyhedsbrev nr. 6. Nyhedsbrev nr. 7 Nyhedsbrev nr. 7. Nyhedsbrev nr. 8 Nyhedsbrev nr. 8. Nyhedsbrev nr. 9 Nyhedsbrev nr. 9. Nyhedsbrev nr. 10 Nyhedsbrev nr. 10. Newsletter no. 10 Newsletter no. 10. Newsletter no. 16 Newsletter no. 16. Newsletter no. 14 Newsletter no. 14. Newsletter no. 15 Newsletter no. 15. Newsletter no. 25 Newsletter no. 25. Newsletter no. 7 Newsletter no. 7. Newsletter no. 26 Newsletter no. 26. Newsletter no. 6 Newsletter no. 6. Newsletter no. 27 Newsletter no. 27. Newsletter no. 5 Newsletter no. 5. Newsletter no. 28 Newsletter no. 28. Newsletter no. 29 Newsletter no. 29. Newsletter no. 8 Newsletter no. 8. Newsletter no. 23 Newsletter no. 23. Newsletter no. 11 Newsletter no. 11. Newsletter no. 18 Newsletter no. 18. Newsletter no. 9 Newsletter no. 9. Newsletter no. 19 Newsletter no. 19. Newsletter no. 17 Newsletter no. 17. Newsletter no. 20 Newsletter no. 20. St. George Clinic, Germany St. George Clinic, Germany. Newsletter no. 21 Newsletter no. 21. Newsletter no. 12 Newsletter no. 12. Newsletter no. 13 Newsletter no. 13. Newsletter no. 22 Newsletter no. 22. Newsletter no. 24 Newsletter no. 24.