D. 28. august, 2008


Kære Venner.



Jeg beklager at vi ikke har fået skrevet før. Jeg ved at mange af jer er bekymrede for os og har bedt trofast, og vi sætter stor pris på alle e-mails, telefonopringninger og andre udtryk for omsorg. Vi har rejst meget og har samtidig passet både behandlinger og tjeneste, så der har ikke været hverken energi eller initiativ tilovers til at skrive. Men nu er vi her endelig med en kort orientering.



Sidste uge kom vi tilbage fra en 5 ugers rundrejse, hvor vi både har deltaget i konferencer og mødes i Californien, Oregon og Arizona og har besøgt familie i Washington. Vi har fået god og inspirerende undervisning, og har nydt kvalitetstid med Shanies far og hendes onkler, tanter og brødre. På vores sidste dag i Washington var jeg på fisketur med Shanies far, og jeg fangede en flot laks som vi tog med hjem og spiste samme aften. Det var en dejlig afslutning på tiden i Washington.



Før jeg siger noget om mit helbred, vil jeg lige starte med at sige at GUD ER STADIG GOD! Faktisk er Han helt fantastisk! Jeg har haft enkelte ret hårde dage den seneste uge. Jeg følte mig virkelig skidt både fysisk og følelsesmæssigt, og det var virkelig svært at bevare et positivt perspektiv. Jeg har haft så mange smerter og så meget ubehag i så lang tid, og jeg var mismodig over det jeg oplevede som mangel på fremskridt. Jeg blev CT-scannet sidste måned, og først fik jeg at vide at knuderne i min hals var skrumpet betydeligt, men det viste sig at være en misfortolkning af resultatet. Scanningen viste faktisk ingen reduktion i størrelsen i halsen og minimal reduktion i brystet (sammenlignet med januar-scanningen). På grund af den første gode tolkning, gav det mig virkelig et chok at opdage at ting ikke stod så godt til som jeg troede. Den kræftspecialist vi talte med i sidste uge sagde, at som han så det var resultaterne gode (da intet jo var værre) og at der findes en anden test vi kan få foretaget, som viser os noget om knudernes tilstand (en PET scanning). Han sagde, at det er muligt at knuderne fortsat er der, selvom vævet er dødt eller døende, og at det vil tage tid for knudevævet at opløses. Så vi planlæger forhåbentlig at kunne få en sådan scanning i nær fremtid. Den er dog noget dyrere end CT-scanningen (2000 $), men det er det værd, når man tænker på den information det ville give os.



Jeg har virkelig følt Guds nåde det allermeste af tiden, og jeg har været forbløffet over hvor godt jeg har fungeret på trods af den rædsomme kløe i kroppen. Fortsæt endelig med at bede om Guds nåde og styrke. Det er svært at udholde, men jeg ved at det vil vise sig at være det hele værd. Gud virker i vores liv gennem denne situation, som modner os og giver os udholdenhed. Vi har virkelig set Gud arbejde både i os og gennem os i det sidste, og der er faktisk meget vi kunne fortælle. Men vi vil gemme det til et senere tidspunkt og måske lave endnu en video. Hvis du ikke har hørt de to videoandagter vi holdt da vi var i Slovakiet i maj, skulle du tage dig tid til at lytte til dem. De giver et meget realistisk og klart billede af hvad vi går igennem, hvad vi lærer og hvad vi tror. Du kan downloade dem fra vores hjemmeside på www.kkee.dk



Forbønsønsker:



1. For Shanie: hun har givet så selvopofrende gennem de sidste 8 måneder.

2. For Elizabeth: hun har en skøn tid i Sydafrika. Bed om Guds fortsatte beskyttelse og ledelse over hendes liv.

3. For Amanda: den 10. september tager hun af sted på en 8 måneders DTS i Slovakiet. Bed for at hun får alt hvad hun har brug for, og for beskyttelse og fred.

4. For CammiAnn: Hun kommer snart til at være det eneste hjemmeboende barn. Bed for Guds nåde, glæde og trøst når hun tager hul på denne nye fase af sit liv.



Tak for al jeres støtte, forbøn, omsorg og venskab. Vi påskønner det VIRKELIG!



Gud velsigne dig,



Peter (og Shanie)