D. 4. september, 2008


Kære venner.



Nogle mennesker siger til mig at jeg er naiv, nogen mener endda at jeg lever i fornægtelse, og at jeg burde se virkeligheden i øjnene. Ærligt talt, så er jeg snart ligeglad med hvad andre siger eller tænker. Jeg vil fortsætte med at stole på min Gud. Jeg vil aldrig tvivle på Hans godhed eller på Hans evne til at helbrede mig.



Jeg har været utrolig optaget af min sygdom, af min helbredelse og af spørgsmål som ”Gud, hvad skal jeg nu gøre?” eller ”Gud, hvornår helbreder du mig?” For nyligt udfordrede Gud mig med spørgsmålet: ”Peter, handler det hele om helbredelsen, eller handler det om helbrederen?” Jeg måtte omvende mig. Siden da har Gud gjort utrolige ting i mig. Nu er min bøn ”Gud, jeg vil have mere af dig; Gud, jeg vil kende dig bedre; Gud, jeg vil se dit ansigt.”



Jeg har en brændende længsel efter mere af Gud, en længsel som får spørgsmålene om ”hvorfor, hvad og hvornår” til at blegne.



Ja, jeg er stadig syg, jeg sover stadig næsten ikke, jeg føler mig stadig rigtig skidt tilpas... men min længsel efter mere af Ham har vokset sig større end min længsel efter helbredelse. Lyder det umuligt? Det ville jeg også selv have troet for bare få uger eller måneder siden. Det er kun ved Guds nåde at jeg kan sige det.



Jeg fik en opringning for et par timer siden fra en som sagde ”Peter, jeg er så vred på Gud over at Han ikke har helbredt mig og ikke har helbredt dig”. Da jeg havde lagt på, græd jeg over denne kære ven, som har lidt meget i flere år, og som har tigget Gud om helbredelse uden nogen åbenlyse resultater. Det er OK at være vred. Jeg tror endda det er OK at være vred på Gud. Han er stærk; Han kan tåle det. Han kender alligevel vores følelser, og ønsker at vi skal være ægte overfor Ham. Men det er vigtigt at vi ikke forbliver vrede; at vores vrede ikke ender i bitterhed som får os til at vende os mod Gud.



Gud er altid god. Ikke bare 99% af tiden, men HELE tiden! Hvordan skulle jeg kunne forblive vred på sådan en Gud? Jo bedre jeg kender Ham, des mindre tvivler jeg på Ham og Hans veje. Det handler dybest set om tillid. Har jeg virkelig tillid til min himmelske Far? Jeg kan kun føle mig tryg, hvis jeg stoler på Ham! Men for virkelig at kunne stole på Ham, må jeg kende Ham og Hans karakter. Jeg har brug for at kende hans godhed, men jeg er også nødt til at kende Hans kærlighed, Hans tilgivelse, Hans barmhjertighed, Hans nåde, Hans kraft osv. osv.



Jeg er træt af tvivl og dobbeltmoral. Som dansker har jeg lært at være skeptisk, at være realistisk og at stille spørgsmål til autoriteter. Dette kan være sundt til en hvis grad, men hvis det påvirker vores evne til at udvise total tillid til Gud, til at tro på det umulige og til at leve i uforbeholden lydighed overfor Gud, så virker det stik mod hensigten.



Jeg tror på at Gud vil helbrede mig, og jeg tror at Han vil gøre det snart. Det kan godt være du synes jeg er en håbløs optimist eller at jeg fornægter realiteterne, men jeg kommer ikke til at holde op med at tro det. Jeg ved godt at ikke alle bliver helbredt, og hvis Gud af en eller anden grund skulle vælge ikke at helbrede mig, vil jeg stadig elske Ham, stole på Ham og give Ham æren til mit sidste åndedrag. Jeg forstår ikke hvorfor nogen bliver helbredt og andre ikke gør, men det er ikke nødvendigt for mig at vide hvorfor. De ting skal vi nok få svar på, når tiden er inde. Mit ansvar og mit privilegium lige nu er ikke at forsøge at regne Gud ud, men at elske Ham, stole på Ham og adlyde Ham.



Tag endelig ikke fejl: Dette har været (og er stadig) den sværeste kamp i vores liv hidtil. Jeg har troet jeg kom til at dø, og på visse tidspunkter har jeg faktisk ønsket at dø. Jeg syntes det hele var for svært og at jeg havde det så elendigt, og jeg sagde til Gud ”helbred mig nu eller tag mig hjem”. Men hver gang jeg nåede bunden, har Gud i sin trofasthed og nåde talt til mig om Hans løfter.



For eksempel gav Han mig verset i 1.Peters brev 5:10 for bare et par uger siden: Og når I må lide her en kort tid, vil al nådes Gud, som har kaldet jer til sin evige herlighed ved Kristus Jesus, selv udruste, støtte, styrke, grundfæste jer. Han taler ofte til os, om Hans løfter for både min helbredelse og vores fremtid.



Jeg vil ikke nægte at dette er en intens test af tålmodighed og udholdenhed. Enkelte gange har jeg det som om jeg ikke kan klare én dag mere. Men hver morgen når jeg vågner, trøster jeg mig med at jeg nu er én dag nærmere min helbredelse!



Det er ikke min hensigt at prædike for dig. Jeg vil bare dele mit liv og mit vidnesbyrd. Den dag jeg fik konstateret kræft, sagde min pastor til mig: ”Peter, du skal allerede nu begynde at forberede dit vidnesbyrd”, og dette er en del af den proces. Jeg kan ikke vente på at gennembruddet og helbredelsen bliver en realitet. Jeg ved at det jeg går igennem er meget større end bare min kamp med sygdom. Det har større rækkevidde. Der er meget mere på spil. Vi kæmper for så meget mere end mit eget liv. Jeg tror at det vi kæmper for har med vores fremtidige tjeneste at gøre, inklusive at forløse helbredelse til utallige andre. Jeg er klar til denne næste fase af vores liv og til at give verden mit vidnesbyrd!



Tak for at du beder for os og står med os.

Din ven,

Peter





PS: Gud har udfordret mig, på trods af mine egne behov og svaghed, til at være opmærksom på andres behov. Han har også sagt at jeg må ”stræbe efter løftet ved at bruge løftet”. Så derfor, hvis du har behov eller er syg, håber jeg du vil skrive til mig og lade mig bede for dig!