|
|||||||
|
|||||||
|
Nyhedsbrev nr. 15
D. 20. september, 2008 Kære venner. Jeg skriver for at bede jer om at være sammen med mig om en bede- & fastedag for et gennembrud for Peter på lørdag d. 27. september. Peter har gradvist fået det værre fordi hans hud er så ødelagt af at blive kradset, så oveni kløen har han meget ondt fra alle de åbne sår, særligt på hans ben og fødder. Jeg er fuld af beundring over hans hjertes indstilling af kærlighed og overgivelse til Gud, og over hans fortsatte lovprisning og taknemmelighed selv under store smerter. Peter har fået fantastiske åbenbaringer af sin himmelske Fars kærlighed og af kraften i verset: regn det for lutter glæde når I går gennem alle slags prøvelser... Samtidig tror jeg, at ligesom de kristne bad om at apostelen Peter måtte blive frigivet fra fængslet, selv om Jakob var dræbt bare få dage forinden, sådan har vi også ret til at råbe efter Peters frihed og se gennembruddets mirakel ske, som det gjorde i apostlenes gerninger 12. Peter er nu i flere dage blevet draget mod historien om Lazarus. Det han er blevet ved med at sige til mig igen og igen er "der er noget med det at stenen blev rullet væk. Jeg kan ikke lade være med at tænke på stenen. Der er et eller andet betydningsfuldt ved den". Og så, for et par dage siden sagde han "det var hans venner. Jesus sagde at DE skulle fjerne stenen (og det var en enorm, tung sten). De gjorde det mulige, og så gjorde Jesus det umulige". Da vi talte om det, følte vi at vi skulle indbyde til en bede- & fastedag for at "skubbe stenen væk" og i fælles kraft, forenede som familie og venner, skabe vej for gennembruddet. Der er så mange mennesker verden over der har bedt for Peter uafbrudt siden hans diagnose d. 4. januar i år, og vi ved at hver eneste bøn er som en rambuk som svækker fjendens fæstningsværk. Der har endda været hele menigheder, cellegrupper, tjenester og ungdomsgrupper, bogstaveligt talt fra alle kontinenter, som vi aldrig nogensinde har mødt, som har bedt for ham! Vi er SÅ taknemmelige for al jeres forbøn. Vi ved også, og tror af hele vores hjerte, at alle der har bedt for Peter har arv og del i den salvelse og autoritet der kommer gennem denne prøvelse, og at "personligt gennembrud bringer fælles velsignelse"! Vi tror også at når vi slutter os sammen som én stemme, på én dag, og giver os selv som levende ofre gennem bøn og faste, at fjendens lejr vil lide alvorlig skade, og at Guds rige vil gå frem i kraft og sejr! Vil du give mig besked, hvis du vil stå med os på denne dag med bøn og faste? Jeg tror det vil opmuntre Peter at vide hvor mange mennesker der beder for ham verden over. Så send et kort svar med disse oplysninger: 1. Cirka hvor mange mennesker kommer til at bede sammen med dig? 2. Hvor (by og land) kommer du til at bede? Hvis du er ude af stand til at faste, men stadig gerne vil bede, så er det selvfølgelig også helt i orden. Jeg vil også gerne bede jer om fortsat at løfte vores børn i bøn om nåde og beskyttelse. Elizabeth er næsten færdig med sin træning i Sydafrika og rejser snart tilbage til England. Amanda er begyndt på sin DTS og elsker det. CammiAnn savner sine søstre forfærdeligt, men har det ganske godt, alle ting taget i betragtning. Tak for din kærlighed, omtanke, opmuntring, støtte og forbøn. Vores liv er så meget rigere på grund af dig! Gud velsigne dig, Shanie shanie@kkee.dk |
||||||
|
© N/O - Data 2001-2008. Alle rettigheder forbeholdes. Der tages forbehold for taste- og trykfejl.
Alle priser er uden moms såfremt andet ikke er angivet.
Antal visninger: 632. Sidst opdateret: 2008-09-20 23:18:02.
|
|||||||