D. 5. oktober 2008


Kære venner.


Allerførst: Jeg var komplet overvældet af den respons der var på Shanies opfordring til en dag i bøn sidste lørdag. TUSIND TAK fordi I bad! Jeg er så opmuntret over at vide at folk verden over tog sig tid fra deres egne travle liv, nogle undværede også mad, med det formål at stå med os i tillid til Gud Fader for et gennembrud i min fysiske krop. Jeg har en stærk følelse af, at der skete noget i den åndelige verden den dag, og at jeg nu, mere end nogensinde før, er på vej til fuld genoprettelse af mit helbred. Jeg føler mig stærk, sund og godt tilpas! Jeg har stadig kløe som symptom og jeg sover ikke meget, men i forhold til hvor lidt jeg får sovet har jeg det utrolig godt og har overraskende meget overskud.


Jeg vælger at leve mit liv i tro og ikke i det som kan ses. Når jeg føler kløen på hele min hud og ser på sårene på mine ben og fødder, så fortæller mit syn mig, at jeg stadig har kraft. Men min tro fortæller mig at ”ved Jesu sår blev jeg helbredt” og at min helbredelse allerede er sikret af det Jesus har gjort. Jeg er sikker på at jeg er helbredt og overbevist om at det vil vise sig helt på min krop snart. Som der står i Hebræerbrevet 11:1: Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses. Eller, som en af mine gode skotske venner, Ian Campbell, plejer at sige: ”Tro er en kendsgerning, ikke en følelse”.


Nogle vil måske spørge: hvis Peter ikke er helbredt endnu, vil han så nogensinde blive det? Husker du historien om Jesus og Lazarus? Jesus virkede ikke til at have travlt med at komme til Lazarus, selv da hans familie og disciplene bad ham skynde sig. De var bekymrede, men det var Jesus ikke. Da Jesus endelig kom til byen hvor Lazarus boede, lå liget allerede stinkende i den lukkede grav. Tid udgør ikke en trussel for Jesus. Han er over tiden, og har et andet forhold til prioritet og bydende nødvendighed end vi har. For mig kan det hele koges ned til et spørgsmål om tillid. Stoler jeg virkelig på, at Han ved hvad Han gør? Har jeg virkelig tillid til, at Han vil gøre det, Han siger Han vil? Stoler jeg virkelig nok på Ham til at overlade mit liv i Hans hænder, uden at tvivle på Hans godhed mod mig? ”Stol på Herren af hele dit hjerte, og støt dig ikke til din egen indsigt” (Ordspr.3:5).


”Forbønsemner og bønnesvar”

Vi har de seneste uger modtaget omkring 30 forbønsemner, fra venner over hele verden. Vi har brugt regelmæssig tid i bøn for disse ting, og er opmuntret over hvor mange der har meldt tilbage, at Gud har mødt deres behov, hvad enten det var fysisk, økonomisk, relationsmæssigt eller andet. Det er spændende at opleve hvordan Gud hører vores bøn, og at Han trofast griber ind i hvert enkelt situation med nåde og omsorg!


“San Diego Zoo”

Vi havde en skøn tid med CammiAnn, efter dagen i bøn, i San Diego Zoo. Det var en dejlig tid at dele med hinanden for os tre som familie. CammiAnn nød det virkelig. Her er nogle billeder.


”Vi flytter hjem”

Vi har besluttet at flytte til Danmark i en periode. Vores ultimative ønske er at flytte tilbage til vores hus i Budapest, Ungarn, men vi oplever at vi skal være i Danmark i 3-6 måneder først. Som I måske ved, havde vi oprindelig planlagt at flytte tilbage til Europa i foråret, men på grund af mit helbred besluttede vi at udskyde flytningen, og det er vi glade for at vi gjorde. Vi tror det har været det rigtige for os at være her i USA gennem de sidste 9 måneder, hvor vi har håndteret min sygdom. Men nu savner jeg virkelig Danmark og min familie. Vi oplever også at vi har fuldført det vi kom til USA for. Flytningen hertil var først og fremmest for vores børns skyld, og nu hvor to af dem er tilbage i Europa giver det god mening at vi også er der. Elizabeth og Matt planlægger også at blive gift i Danmark til foråret, og vi vil gerne være der og hjælpe dem med forberedelserne. Vi regner med at bo på UMO Danmarks træningscenter fra d. 10. december og frem. Vores plan er at rejse fra Arizona d. 29. oktober med enkeltbilletter til København. Grunden til at jeg siger ”plan” er at vi endnu ikke har penge til billetterne. Et presserende bedeemne!


”Tjenesten i efteråret”

1. - 20. november rejser vi til Polen, Slovakiet og Ungarn, hvor vi blandt andet skal afholde vores årlige KKI konference med omtrent 70 KKI-ledere fra hele Europa. Vi skal også besøge Amanda i Slovakiet, være en del af UMO lederskabsmøder, og bruge tid med Elisabeth, Matt og Matts forældre i vores hus i Budapest.
20. november - 8. December er vi i Thailand og Kina for at afholde seminaret Menneskelig Udvikling for lokale børne- og ungdomsledere.


”Behandlingsplan”

Jeg kommer til at fortsætte med en naturmedicinsk tilgang til kræftbehandling, som inkluderer store mængder naturlige kosttilskud og en meget stram økologisk diæt. Som I ved er medicinsk behandling meget dyr i USA, men heldigvis koster den naturlige behandling kun en brøkdel af hvad traditionel medicinsk behandling (kemoterapi/strålebehandling) koster (anslået omkostning $500,000). Selvom det er billigere er de mere end $20,000 vi har brugt på min behandling siden januar stadig rigtig mange penge. Men vi har, Gud ske lov, ikke et øjeblik manglet noget, og Han har sørget for os, endda før vi behøvede det. Vi modtog et fantastisk kærlighedsoffer af gaver gennem de første få måneder efter min diagnose, som vi er så taknemmelige for, og de penge er nu brugt op. For første gang siden min diagnose stoler vi på at Gud vil sørge for midler til behandling, for ikke at nævne vores kommende rejse- og flytteudgifter.


”20 års bryllupsdag”

På onsdag (8. okt.) er det 20 år siden vi blev gift på Hawaii, hvor Shanie boede i hendes teenageår. Det har været 20 gode spændende (og til tider udfordrende) år. Men jeg har på fornemmelsen at de bedste ligger forude! Vi har lige fejret Shanies bedsteforældres 60 års bryllupsdag, og det var smukt at se dem stadigt glade for hinanden. Jeg må indrømme, at vi bliver gladere og gladere for hinanden. Vi oplever at vores kærlighed og værdsættelse for hinanden vokser; så jeg snupper gerne 2 x 20 år mere! Den omsorg og selvopofrelse som Shanie har vist, gennem mit sygdomsforløb, har endnu engang bekræftet for mig, at jeg har ”verdens bedste kone” 


Gud har været så ubeskrivelig god mod os gennem hele denne krise, og vi har vokset så meget. Vore liv er rigere, dybere og mere velsignede end nogensinde før, og vi er slået af forundring over hvordan Gud har vendt noget så forfærdeligt til noget så godt. Vi ved at vi stadig er midt i kampen, men vi har fuldkommen fred i Guds suverænitet, og derfor fortsætter vi med vores liv. Vi vil bede jer om at fortsætte med at stå med os og bede med os når vi nu træder ind i denne næste fase af vores liv.


Tak for alt. Må Gud rigt velsigne dig.


Peter (og Shanie)


Jeg vil afslutte med et citat af min New Zealandske ven, Kevin Stitt:
“Hav tro på Hans godhed, ikke på Hans goder”.


PS. BØNNESVAR: Efter jeg skrev denne mail i går, gik jeg i seng. Og jeg vågnede først op 12 timer senere!!! Jeg sov 12 timer i træk, uden at vågne én eneste gang! Det tror jeg ALRDIG jeg nogensinde har præsteret før i hele mit liv! TAK GUD FOR SØVN! Hvor føles det godt!!! J