|
|||||||
|
|||||||
|
Nyhedsbrev nr. 19
Den 18. januar 2009 Kære venner! Hermed første hilsen i det nye år! Vi er ved at være faldet godt til her på ”Sjellebro” (UMOs center) ved Randers på Djursland. Vi nyder at bo i Danmark igen, og være tættere på venner & familie samt på vores arbejde i Østeuropa. Denne mail vil jeg opdele i to dele, én med bønnesvar (ting vi er taknemmelige til Gud for) og én med forbønsemner (som vi vil være taknemmelige om I vil tage med i jeres bønner). Og ja, så har jeg nogle tanker & oplevelser jeg ønsker at dele med dig. Bønnesvar: • CammiAnn er begyndt i skole i Randers og er rigtigt glad for det. Hun går i 6. klasse og har fået en masse veninder allerede. Foto: CammiAnn til ”Pirat-fest” på skolen. • Amanda har det godt i Mozambique, hvor hun er på DTS praktik. Nogle fra hendes hold har fået malaria, men hun er heldigvis gået fri. Hun oplever en masse ting med Gud, og de får virkeligt lov til at blive brugt af Ham (primært nødhjælpsarbejde og evangelisation). Foto: Amanda på vej til en lille ø udfor Mozambiques kyst. • Vi har et dejligt hjem her på Sjellebro, og Gud har sørget for os og givet os alt hvad vi havde brug for. • Jeg er i live! Det er et år siden at jeg fik konstateret kræft og at onkologen i USA meddelte os at jeg maximalt havde 12 måneder igen. Han sagde også at mit immunforsvar var lig nul, at min levers funktionsevne var minimal, at jeg ville blive syg ofte samt få infektioner min krop ikke kunne bekæmpe. Faktum er at jeg ikke føler at jeg har det værre i dag end for et år siden, og at jeg har været mindre syg end nogensinde før. Det i sig selv er et mirakel! Jeg er taknemmelig til Gud for den styrke Han har givet mig, og for hver dag Han giver mig. Mine tider er ikke i lægernes hænder, men i Guds hænder! Forbønsemner: • Elizabeth har brudt forholdet til hendes forlovede Matt. Det var en svær og hård proces, men hun har klaret det godt og er ikke i tvivl om, at det var det rigtige hun gjorde. I sidste uge var Shanie og Elizabeth i England for at hente hendes ting og afslutte hendes liv dér. Elizabeth bor nu her på Sjellebro og overvejer at få et deltidsjob, samtidig med at hjælpe os i UMO/KKI. Hun vil også fortsætte hendes studier indenfor kommunikation & film. Foto: Elizabeth nytårs aften. • Vi har endnu ikke fundet en bil. Indtil nu har vi kunnet låne os til forskellige køretøjer, men vi har akut brug for at finde vores eget. Behovet for en bil er stort her ude på landet, specielt nu hvor CammiAnn går i skole i Randers. • I morgen (mandag) kl. 09.30 skal jeg til Århus hospital for at få foretaget en lang række undersøgelser. Jeg er ikke blevet skannet siden juli, så det bliver spændende at se hvordan det står til. Bed om at undersøgelserne må gå godt, og at Gud vil give lægerne visdom og indsigt. Vi skriver igen snart, når vi har fået resultaterne af undersøgelserne. Jeg vil gerne dele nogle tanker med dig: Gud har talt til mig om udholdenhed den sidste tid. Om vigtigheden ved ikke at give op. Forleden så jeg bokse-filmen ”Rocky Balboa” med Sylvester Stalone og på et tidspunkt siger han noget til sin søn, som talte til mig: ”It is not about how hard you can punch, but about how hard you can get punched… and keep going.” (Det handler ikke om hvor hårdt du kan slå, men om hvor hårdt du kan tåle at blive slået… og fortsætte). Jeg føler jeg er i en kamp og er blevet slået. Specielt nætterne er hårde. Nogle gange har jeg følt mig modløs, og overvejet at kaste håndklædet i ringen. Men det er i de mørkeste og hårdeste stunder, at kampen virkeligt står. Det er her vores tro og karakter bliver prøvet. Det er her vi vokser og modnes, hvis vi altså ikke giver op, men ser opad til Ham som er vores håb og som giver os styrke til kampen. Jeg tror mange giver op for let eller for tidligt, uden at vide hvor tæt de egentligt er på gennembruddet. Albert Einstein sagde ”Det er ikke fordi jeg er speciel klog, men fordi jeg arbejder med problemerne længere”. Thomas Edison sagde: ”Mange af de der mislykkedes er mennesker der ikke vidste hvor tæt de var på succes da de opgav”. Når alt indeni skriger ”jeg kan ikke mere”, ”jeg gir op”; det er dér ord som ”selvdisciplin” og ”viljestyrke” kommer ind i billedet. Det er der vi må blive ved med at sætte det ene ben foran det andet, og skridt for skridt, gå fremad. Gud har lovet os, at i vores magtesløshed bliver Hans kraft fuldkommen og at Hans nåde er os nok. I de allersværeste stunder har jeg fundet at taksigelse og lovsang er en nøgle. At huske på alt hvad Gud har gjort, sige Ham tak og lovprise Ham for hvem Han er. Og så har Gud ”udfordret” os til at vende vores pinsel til noget konstruktivt. Så i stedet for at ligge vågen om natten, og råbe til Gud i frustration over vores egne behov, så er Shanie og jeg begyndt at råbe til Gud for Danmark, for kirken i Danmark, for dem der ikke kender Ham, for de af vores venner & familie der er syge, osv. Det er svært at komme i gang, men det er fantastisk hvordan det hjælper at få fokus væk fra dig selv, og mærke Hans smerte for vores verden. At bede på denne måde har fuldstændig ændret vores bønneliv. Vi mærker en større kraft og autoritet når vi beder og vi kommer tættere ind på Guds hjerte. Nedenfor er nogle flere ”quotes” og skriftsteder som har talt til os. Tak for jeres forbøn og venskab. Mange varme hilsner fra et koldt Djursland. Peter (og Shanie) The rewards for those who persevere far exceed the pain that must precede the victory. Ted W. Engstrom When you get into a tight place and everything goes against you, till it seems as though you could not hang on a minute longer, never give up then, for that is just the place and time that the tide will turn. Harriet Beecher Stowe Never, never, never, never give up. Winston Churchill You may have to fight a battle more than once to win it. Margaret Thatcher The person who wins may have been counted out several times, but didn't hear the referee. Source Unknown James 1:12 Blessed is the man who perseveres under trial, because when he has stood the test, he will receive the crown of life that God has promised to those who love him. Romans 5:2-4 And we rejoice in the hope of the glory of God. Not only so, but we also rejoice in our sufferings, because we know that suffering produces perseverance; perseverance, character; and character, hope. Hebrews 10:36 You need to persevere so that when you have done the will of God, you will receive what he has promised. Romans 12:12 Be joyful in hope, patient in affliction, faithful in prayer. 1 Peter 4:1 Therefore, since Christ suffered in his body, arm yourselves also with the same attitude, because he who has suffered in his body is done with sin. Philippians 4:12 I know what it is to be in need, and I know what it is to have plenty. I have learned the secret of being content in any and every situation, whether well fed or hungry, whether living in plenty or in want. |
||||||
|
© N/O - Data 2001-2008. Alle rettigheder forbeholdes. Der tages forbehold for taste- og trykfejl.
Alle priser er uden moms såfremt andet ikke er angivet.
Antal visninger: 543. Sidst opdateret: 2009-01-27 15:53:27.
|
|||||||